Kostpolitik
Formål.
Formålet med denne kostpolitik er, at sikre at børnene får en sund og nærende kost i den tid de opholder sig i børnehave.
At give børnene et kendskab til forskellige madtraditioner (f.eks.mad fra andre lande) og måder at fremstille mad på(f.eks. bålmad)
Børnehaven vil medvirke til, at forebygge overvægtige børn, samt de deraf ofte følgende problemer i form af dårlig kondition, følgesygdomme og lavt selvværd.
Kostpolitikken skal medvirke til, at sikre en sammenhæng og tydelighed imellem det som børnehaven serverer, og det som forældrene giver deres børn med.
Der fokuseres specielt på det høje sukkerindtag som børn har i dag.
Baggrund:
Der har i flere år været en særlig opmærksomhed på problemer med dårlige og usunde spisevaner.
Problemet med overvægt viser sig traditionelt ikke før efter skolestart, men de dårlige spise og bevægelsesmønstre grundlægges i børnehavealderen.
Der har ikke været en tydelig sondring mellem dagligdag og ”fest”.
Såvel forældre som personale har tit været i tvivl om hvilke regler der var i forhold til kost.
Personale og bestyrelse har flere gange debatteret hvordan der kan gøres en mere aktiv indsats fra institutionens side.
Der har været afholdt fællesdage med foredragsholdere, forældremøder og senest har der været nedsat en særlig arbejdsgruppe af henholdsvis forældre- og personalerepræsentant. Gruppen har haft til opgave, at formulerer denne nye kostpolitik.
Åhavens praksis:
Morgenmad: Der serveres havregryn, havregrød, cornflakes, rosiner, frugt, brød, marmelade, mælk. Alle børn der komme før kl. 7.30 tilbydes morgenmad.
Frokost: Børnene kan selv bestemme hvornår de vil spise frem til kl. 11.00. Kl. 11.30 spiser alle sammen i deres respektive grupper. Til frokost serveres der mælk og vand.
Eftermiddagsmad: Med undtagelse af onsdag, hvor vi laver bålmad, skal børnene have et mellemmåltid med som serveres samlet kl 14.30 (Kl. 14.00 om fredagen)
Mellemmåltidet skal være noget nærende med lavt sukkerindhold, og som ikke kræver tilberedning.
F.eks. : Grønsager, rugbrød, grovboller, A38 med drys.
I løbet af dagen skæres der frugt som børnene kan spise af.
Der tales ofte med børnene om hvad der er sundt og usundt.
Børnene deltager i tilberedningen af maden(skærer frugt, skræller grønt smører selv, borddækning, etc.)
Med faste månedlige intervaller har børnene maddage, hvor de ikke har madpakker med.
Der serveres ikke kage og slik til hverdag.
Fødselsdage og andre særlige arrangementer:
Før der serveres kage o. lign skal børnene have et nærende måltid(rugbrødsmadder, salater, grønsager etc.)
Det skal altid skrives på tavlen når der vil blive, eller er blevet serveret kage og sukkerholdigt mad. Dette for, at forældrene kan tage det med i sin planlægning.
Der må ikke uddeles slikposer til fødselsdagsfester og lign. arrangementer.
Til særlige arrangementer(f.eks. sommerfest og juletur) i børnehaven kan der afviges fra daglig praksis. Dette skal meddeles i forvejen.
I forbindelser med enkelte udflugter( afslutningsture, Egeskovstur etc. kan der være afvigelser fra den daglige praksis. Dette meddeles altid i forvejen.
Hvem gør hvad?
Det er personalets pligt og ansvar, at tale med forældrene om madpakkerne og deres indhold, specielt hvis madpakkerne/fødselsdagene ikke lever op til de anbefalede kostråd.
Hvis et barn har noget af det ”forbudte” med i madkassen, skal personalet tage det og udlevere det til forældrene når barnet hentes.
Madpakkens indhold:
Vejledning: Det anbefales, at madpakken er varieret sammensat, evt. med inspiration fra fødevarestyrelsens pjece ”De 5 kostråd”
Husk godt med grønt, frugt, groft brød, magert kød og fisk.
Spar på sukker og fedt, herunder mayonnaise og remoulade, chokoladepålæg, frugt/figenstænger/bar/pålæg.
For at mindske sukkerindtaget er følgende produkter ikke tilladt:
Slik.
Alle jogurtprodukter med tilsat sukker.
Kage, kiks, mælkesnitter.
Alle former for drikkelse, udover vand.
Ikrafttrædelse:
Kostpolitikken og de hertil knyttede regler træder i kraft umiddelbart efter godkendelsen i bestyrelsen og udmelding til forældrene.